Ukraine

AaB'er snydt for mål - og skadet

KIJEV: Kasper Risgård vil næppe huske torsdagens U20-landskamp i Ukraine som et af højdepunkterne i fodboldkarrieren. AaB-spilleren kom i aktion midt i anden halvleg, men måtte på grund af en skade udgå igen otte minutter før tid, og i løbet af sine 17 minutter på banen blev Kasper Risgård snydt for et mål, hvor han udnyttede klubkammeraten Jacob Sørensens centring fra baglinien. Det lignede en krystalklar træffer, men til danskernes forbløffelse annullerede den ukrainske dommer scoringen for offside. Forinden havde Jacob Sørensen en friløber uden held. Både han og den tredje AaB'er i truppen, Simon Bræmer, fik fuld spilletid i kampen, der sluttede 0-0.abel