- Vi lavede alt for mange dumme fejl i egen zone og gav dem en masse nemme mål. Det var på den måde, at de vandt hver eneste kamp, for selv i dag synes jeg, at vi var det bedste hold. Men de scorer altså bare på chancerne på de fejl, man bare ikke må lave, reflekterer en af AaB Ishockeys bedste i kampen Robin Bergman.
Se billederne fra kampen her
Både svenskeren og den stærktspillede Bjarke Møller påpegede, at man faldt som et hold, men lige under overfladen lurede frustrationerne over, at der generelt i serien var for mange blinde passagerer og skuffende præstationer på AaB-mandskabet.
- Der er selvfølgelig nogle gange, hvor pucken bare skal ud, men ikke kommer det. Andre gange skal pucken bare dybt, men det sker ikke. Det er the winning recipe at spille benhårdt disciplineret. Det er derfor Herning har deres mange mesterskaber. Og det er derfor vi ikke kommer videre. Fordi vi ikke får lavet de simple, disciplinerede ting. Det er ikke et hold der gør det, men individuelle præstationer, siger en dybt skuffet Bjarke Møller.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.