AaB fik heldig sejr

Nicklas Helenius sikrede tre point mod SønderjyskE

Nicklas Helenius blev matchvinder for AaB med et mål fire minutter før tid. Foto: Michael Bygballe <i>Michael Bygballe</i>

Nicklas Helenius blev matchvinder for AaB med et mål fire minutter før tid. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:Det lignede længe en nærmest umådelig kedelig nulløsning, da AaB lørdag aften havde besøg af SønderjyskE.

Et AaB-hold, der slet ikke virkede så sprudlende spillemæssigt, som man har set dem tidligere på sæsonen, mens gæsterne stod forholdsvist dybt på banen og alligevel kom frem til de chancer, der var i kampen.
Det virkede derfor nærmest uundgåeligt, da Niels Lodberg bragte gæsterne foran efter 73 minutter, da AaB ikke fik bolden clearet ordentligt efter et hjørnespark.
Men målet tændte hjemmeholdet, der slog igen bare to minutter senere. Kasper Kusk fandt Patrick Kristensen med en flot frispilning, og venstrebacken gled af på en tackling og scorede sikkert.
Og bare fire minutter før tid sikrede AaB sig en lidt heldig sejr. Nicklas Helenius tæmmede og drejede flot rundet i feltet, inden han flat udplacerede Håkon Opdal i gæsternes mål.
AaB rykker dermed op på samme poinantal som FC København i toppen af Superligaen - FCK spiller søndag mod Brøndby.

Flot redning

I første halvleg viste Nicolai Larsen som redningsmand i målet, da han flot reddede et noget svagt sparket straffespark fra gæsternes Lasse Vibe.

Jakob Ahlmann var synderen, da han blev snydt på en indenomsaflevering.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.