AaB fik udbetalt opsparet løn

Stenhård fight gav den sejr, der var så nødvendig

AALBORG:Det var fem kampes opsparet løn, der kom til udbetaling, da AaB endelig kom på tavlen med en sejr igen. Og værdien af den sejr, der på ukuelig vis blev fightet hjem mod AGF, kan slet ikke vurderes højt nok. Tænk på, hvilken krise, holdet ville have indrullet sig selv i, hvis det endnu en gang havde tabt - og med udsigt til en meget svære udekamp på mandag i Parken mod FC København som næste programpunkt. Nu fik AaB'erne endelig den succesoplevelse, de så hårdt trængte til - og de fortjende den i alle henseender, for der blev fightet stenhårdt for den vitale sejr, lige fra første dommerfløjt. Thomas Augustinussen var symbolet på denne fight, da han allerede i første minut jagtede en tilsyneladende håbløs bold, og kom i nærkontakt med målmand Steffen Rasmussen - men korrekt nok dog ikke fik det straffespark, tilhængerne straks appellerede for. Det var - i en parentes bemærket - en af de bedre kendelser, dommer Rene Christensen stod for. Man får håbe, han har dømt bedre kampe end den, han ledede i aftes. Han var kandidat til matchens svageste. Men heldigvis tog AaB'erne ikke notits af den side af kampen. De havde alle som én sat sig for at vinde, så man undgik den ydmygelse, det ville have været, hvis man for første gang i klubbens historie som Superligaklub ville have tabt fire gange i træk. Men sejren var længe undervejs, for det var ikke alt for godt med træfsikkerheden foran mål, og derfor måtte de tålmodige, men klappende og meget loyale fans, vente i over en time, før Michael Silberbauer bragte AaB på vinderkurs. At kampen sluttede med AaB-chancer på stribe - og en uhyre fæl afbrænder af Thomas Augustinussen, inden Andres Oper to minutter inde i overtiden gjorde arbejdet færdigt - ja det var en naturlig konsekvens af, at AGF satsede hele butikken for at komme tilbage i matchen. Men tilbagevendte Brian Priske, i en ny rolle som midterforsvarer, stod sammen med Diego Tur gang på gang for fine indgreb, så kun ganske få gange blev AGF'erne farlige. Det var periodevis nydeligtt, hvad AaB'erne stod for rent spillemæssigt, men det var trods alt ikke en af holdets flotteste kampe. Det, de godt 6000 tilskuere vil huske mest, er sejren, der endelig indfandt sig - og så måske den fantastisk fine indstilling og særdeles aggressive attitude, samtlige AaB'ere gik ind til den kamp med. Mere af samme skuffe, så er der snart lagt afstand til den bund, der en kort overgang begyndte at se så faretruende nær ud. Og så var det dobbelt så rart at gå fra Aalborg Stadion i aftes - efter at Aalborg havde slået Århus 2-0, ikke kun i fodboldkampen, men også i kraft af Aalborg HSH's sejr over Århus GF på håndboldfronten samtidig i Århus Arena. Jo, foråret kom da en tak nærmere - gjorde det ikke ?