AaB flygter fra egen kunststofbane

Årets første træningskamp for SAS-ligaholdet AaB bliver på lånt kunstgræs i Hjørring. Holdets egen bane er ikke god nok, mener Magnus Pehrsson.

AaB's egen kunststofbane er ikke lige så blød og langhåret som den noget dyrere bane i Hjørring, så nu flytter SAS-ligaklubben lørdagens træningskamp. Her ses Caca i aktion i en tidligere kamp på kunstgræs på AaB's anlæg. Foto: Jan Sørensen

Når AaB's SAS-liga mandskab på lørdag spiller årets første træningskamp bliver det ikke som først planlagt på klubbens egen kunststofbane. I stedet bliver opgøret mod Skive fra Viasat Divisionen spillet i Hjørring kl. 12:00. Årsagen er, at cheftræner Magnus Pehrsson ikke er helt tilfreds med AaB's egen kunststofbane. - Banen i Hjørring er bedre. Den er lidt blødere og græsset er lidt længere, så det mener vi giver bedre forudsætninger for en god testkamp, siger Magnus Pehrsson. Han tør ikke sige, hvorfor AaB har valgt en billigere og dårligere underlag til aalborgensernes kunststofbane end i Hjørring. - Det er jeg nok ikke den rette at spørge om, siger svenskeren med henvisning til, at han netop er kommet til klubben.