Håndbold

AaB Håndbold skøjter mod guld

Håndboldklubben er varm på slutspilskampe i Gigantium Isarena, hvor AaB Ishockey normalt er alene om at slå sine folder.

Jan Larsen flytter måske fejekosten fra Gigantium Arena til skøjtehallen et stenkast derfra. Foto: Torben Hansen

Jan Larsen flytter måske fejekosten fra Gigantium Arena til skøjtehallen et stenkast derfra. Foto: Torben Hansen

AaB Håndbold bringer sig måske frivilligt på glatis. Efter en forrygende første halvsæson er klubben så godt som sikker på en plads blandt de otte bedste grundspilshold, der får adgang til det rekonstruerede slutspil, og her vil AaB pønse på at flytte hjemmebane fra Gigantium Arena til skøjtehallen i nabobygningen. Her det normalt klubbens ishockeymandskab, der huserer, men rent praktisk skulle der ikke være noget til hinder for at erstatte isen med et håndboldtæppe. - Isarenaen er en bedre hal med finere udsyn og faciliteter for publikum, ligesom der naturligt skabes en mere intim stemning, så det er bestemt en overvejelse værd at flytte slutspilskampene derover, siger AaB Håndbolds direktør Jan Larsen. Mange facetter på spil - Spørgsmålet er, om de økonomiske, tekniske og eksponeringsmæssige faktorer kan gå op i en højere enhed, og det har vi heldigvis god tid til at analysere.