AaB Håndbold slog mestrene

AaB Håndbold fik en fornem skalp i Spar Nord Cup, da holdet i kampen om tredjepladsen vandt 28-27 over Kolding IF's danske mestre foran 1.000 tilskuere i Aalborg Stadionhal.

18-årige Rasmus Skram var den store positive overraskelse hos AaB med syv scoringer på samme antal forsøg. Thomas Klitgaard og Rasmus Haagensen scorede ligeledes syv gange. Hos Kolding sad bl.a. Bo Spellerberg udenfor på grund af en skade. Han ventes klar næste onsdag, når de to hold tørner sammen i en landspokalkamp i Kolding.