AaB har de største problemer i ledelsen

Som fodboldelsker har det været forfærdeligt at være vidne til AABs fodboldmæssige nedtur her i foråret.

Vi er nu oppe på 14 kampe uden en sejr kulminerende med exitten af et 1.divisionshold i pokalturneringen. I en sådan situation er det selvfølgelig nødvendigt, at foretage en dybtgående analyse af fiaskoen. Og - i sportssektionen lørdag d. 29.4. kan vi læse at det hele er spillernes skyld. Bestyrelsen er af den opfattelse, at træner Erik Hamren og sportsdirektør Lynge Jacobsen gør det godt, mens spillerne simpelthen er for ringe. Denne forenklede analyse fortæller en del om, hvorfor AAB resultatmæssigt igennem de sidste 7 år har bevæget sig tættere og tættere på 1.division, hvor man vel snart kan gøre AGF følgeskab. Jeg mener ikke at en sådan bestyrelse er deres opgave voksen, når man ikke også forsøger at kigge på ledelsesforholdene og indkøbspolitikken. Jeg mener, at der i høj grad mangler en del på trænerplan, når man gang på gang må se AAB gå ned i 2.halvleg rent kondtionsmæssigt. Det er også katastrofalt at opleve, hvordan holdet igen og igen mangler motivation og gejst. Senest kunne vi tilskuere torsdag i kampen mod Randers hovedrystende konstatere, at AAB kom ud til 2.halvleg uden nogen som helst tro på at man kunne vinde. For mig at se er det en ledelsesopgave at banke noget vilje og energi ind i spillerne, så de får lyst til at spille fodbold, og ikke bliver bange for spillet. Det er mig en gåde, at AAB ikke beholdt deres mentale træner Martin Langagergaard, som nogen af spillerne benyttede sig af og hvor specielt Michael Silberbauer og Allan K.Jepsen profiterede af den mentale coaching. Allan K. er vel den spiller som rent spille- og viljemæssigt har haft den største fremgang. Begge spillere er nu væk, og det samme er den mentale træner. Hvorfor vil man dog ikke indse, at man ikke har kapicitet nok på det psykologiske plan? Nej løsningen på problemerne er bare at købe et par nye spillere, som vel igen bliver et par færinger eller svenskere, som Lynge Jacobsen har hørt et eller andet godt om. Jeg betvivler ledelsens evne til at sammensætte truppen. Indkøbspolitikken virker alt for tilfældig, og det er helt grotesk, at spillerne skal læse i avisen, at det hele bare er deres skyld. Det skal de nok blive bedre af! Sikke en ansvarsforflygtigelse. Hvorfor ikke hellere bakke dem op, blandt andet ved at vise, at man tror på dem, og særligt de unge mennesker som man har i truppen, og som aldrig får en ordentlig chance for at udvikle sig. Det en total dilettantisk bestyrelse som kan tro på, at man kan skabe udvikling ved at nedgøre og spytte på medarbejderne i fuld offentlighed. Det må være tid til selvransagelse. Jeg tror faktisk, at AAB har de allerstørste problemer på ledelsesplan, og det har man haft i mange år.