Fodbold

AaB har øje for fjerdepladsen

Ronnie Schwartz - to mål for AaB-reserver.Foto: Torben Hansen

Ronnie Schwartz - to mål for AaB-reserver.Foto: Torben Hansen

Esbjerg AaB 0-3 Fodbold, 2. division vest Af Flemming Olesen flemming.olesen@nordjyske.dk ESBJERG: AaB var det 15. hold, som gæstede esbjergenserne i denne sæson i 2. division vest, men blot det tredje hold, som drog derfra med alle tre point. Og den sejr åbner pludselig det perspektiv, at AaB'erne nu kan slutte som det bedste andethold i rækken, på en fjerdeplads, en placering, der til fulde vil sætte reservernes format i relief i forhold til mesterholdet. Daniel Christensen og Ronnie Schwartz sørgede for at skyde AaB på sejrskurs inden pausen. Efter pausen slog Ronnie Schwartz med sit andet mål den nordjyske sejr fast. - Det var en god holdpræstation, der lå bag sejren, sagde AaB-træner Finn Christensen. - Vi var godt organiseret, og vores bagkæde gav vel blot en chance og to muligheder væk, så jeg er meget tilfreds med indsatsen. - Og ja, vi stiler naturligvis efter den bedst mulige placering, så vi kører forhåbentlig på i de sidste kampe også. AaB har på torsdag OB hjemme og slutter så med de to hold, der p.t. ligger til nedrykning, Holstebro og AB 70. Kampfakta Pausestilling: 0-2 Mål: 0-1 Daniel Christensen (19. minut). 0-2 og 0-3 Ronnie Schwartz (28. og 71. minut). Advarsler: Esbjerg ingen, AaB to (Lasse Nielsen og Kasper Pedersen). Dommer: Tom Krøyer. Tilskuere: 150.