AaB har tre matchbolde

AaB gæster onsdag aften de forsvarende mestre fra SønderjyskE

Lasse Lassen - her i AaB-tiden - er blevet midtpunktet i en strid om penge.
Foto: Torben Hansen

Lasse Lassen - her i AaB-tiden - er blevet midtpunktet i en strid om penge. Foto: Torben Hansen

Nederlaget til de forsvarende mestre fra SønderjyskE i Rødovre forleden har åbnet kvartfinalepuljen med AaB Ishockey som det sidste hold totalt op, men aalborgensernes fortsatte skæbne er dog placeret i egne hænder, og det er angriberen Lasse Lassen godt tilfreds med. - Vi havde nok forventet, at SønderjyskE gik ubesejret igennem vores pulje, og at vi skulle kæmpe med Rødovre om andenpladsen, men nu er alt åbent, og vi kan blive alt fra nummer et til tre. - Alligevel er det ganske enkelt for os, for vi behøver i realiteten blot en enkelt sejr yderligere og har således tre matchbolde til at sikre os den i. - Igennem hele sæsonen har vi spillet tætte kampe mod SønderjyskE, og senest vandt vi efter straffeslag i Vojens, og vi vil gøre alt i aften for at gentage bedriften. Stå godt defensivt - Ovenpå nederlaget i Rødovre kommer SønderjyskE helt sikkert drønende fra start, så vi skal spille med høj disciplin, minimere vores fejl og stå godt defensivt. - Det er hjemmeholdet, der skal skabe kampen, og det vil vi forsøge at udnytte med klogt spil, siger Lasse Lassen. Han drømmer personligt om at komme til udenlandsk ishockey, men de tanker er gemt væk i øjeblikket. - Nu er der fuld fokus på AaB Ishockey og slutspillet, garanterer den målfarlige angriber.

Forsiden