Fodbold

AaB henter norsk midtbanespiller i tysk fodbold

AaB henter den 23-årige midtbanespiller Iver Fossum på en kontrakt, der gælder til sommeren 2023.

Den norske midtbanespiller Iver Fossum (til højre), som her ses i aktion for Hannover 96 i Bundesligaen mod Borussia Mönchengladbach og Thorgan Hazard i sidste sæson, skifter til AaB.

Den norske midtbanespiller Iver Fossum (til højre), som her ses i aktion for Hannover 96 i Bundesligaen mod Borussia Mönchengladbach og Thorgan Hazard i sidste sæson, skifter til AaB.

AALBORG:Superligaklubben AaB har handlet ind i den tyske fodboldklub Hannover 96.

AaB oplyser, at klubben med øjeblikkelig virkning henter den 23-årige midtbanespiller Iver Fossum på en kontrakt, der gælder til sommeren 2023.

Iver Fossum er noteret for 12 landskampe for Norge, som han også har repræsenteret i 64 ungdomslandskampe.

AaB-sportsdirektør Allan Gaarde vurderer, at Iver Fossum kan spille i flere roller på den centrale midtbane samt på kanten, hvis der skulle være behov.

- Iver Fossum er en tovejsspiller med internationalt snit, og alene det, at han har spillet mange kampe i en europæisk top-5-liga, vidner om stor kvalitet.

- Som type er Iver teknisk dygtig og har god spilforståelse og stor løbekapacitet, siger Allan Gaarde til klubbens hjemmeside.

I tiden i Hannover 96 er det blevet til 66 kampe - heraf 37 i Bundesligaen.

Iver Fossum blev solgt til Tyskland efter 73 kampe, 16 scoringer og 13 assister for Strømsgodset.

- Vi ser ham som en markant forstærkning af vores hold, hvor konkurrencen selvfølgelig nu vil blive skærpet yderligere.

- Men det er også en del af gamet, hvis vi som hold, trup og klub skal spille med på det niveau, hvor vi ønsker at være, fastslår Allan Gaarde.

AaB har tidligere nydt godt af norske bidrag fra blandt andre Thomas Gill, Ståle Solbakken, Kjetil Wæhler, Trond Andersen, Bård Borgersen, Fredrik Winsnes og Frank Strandli.

- Jeg har selvfølgelig forhørt mig i fodboldmiljøet, hvor AaB har et godt omdømme - både på det menneskelige plan, men også i forhold til at spille attraktivt, og det har jeg haft stor lyst til at blive en del af.

- Min ambition er hurtigst muligt at bidrage til holdet, så vi kan opnå vores målsætninger, lyder det fra Iver Fossum.

Han får trøje nummer otte i AaB og trænede allerede med sine nye klubkammerater fredag formiddag.

AaB skal søndag aften spille på udebane mod Brøndby i Superligaen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst