Ishockey

AaB-Herning

} Henning Ludvigsen - ishockeyveteran - har på grund af skader i AaB-truppen givet en hjælpende hånd i de seneste kampe. Til kampen mod Herning var det dog ikke nødvendigt, at Henning Ludvigsen iførte sig sit ishockeyudstyr. } Tommi Hämäläinen - ny finsk back hos AaB - fik debut mod Herning efter kun to træningspas. Han dannede backpar med unge Daniel Villadsen, men på en aften hvor hele AaB-holdet havde en off-day formåede Tommi Hämäläinen ikke at overbevise om, at han er et godt køb. } Robert Burakovsky - AaB-pointsluger - fortsætter takterne fra sidste sæson, hvor han sluttede som nummer et på topscorerlisten efter grundspillet. Han lå før aftenens kamp igen nummer et på listen med 14 point for otte kampe. En af de nærmeste forfølgere er i øvrigt en anden AaB'er. Jens Nielsen havde før Herning-kampen lavet 13 point. } Timo Koskela - finsk wing hos Herning - har lige som resten af mesterholdet haft en blød start på sæsonen. Han er dog ved at komme i gang. I tirsdagens kamp mod Nordsjælland scorede Koskela to gange, og han fortsatte, hvor han slap mod AaB. Timo Koskela scorede nemlig de tre første mål for midtjyderne. Han kom på måltavlen yderligere én gang, da han stod for Hernings scoring til 6-2. } Kevin Bulibruck - hård Herning-back - tog kampens første udvisning efter 18 minutter af første periode, da han lavede en hooking på Kasper Busk. Det kom ikke som den store overraskelse, at det var Bulibruck som første måtte til afkøling. Han havde i minutterne inden udvisning været i småklammeri med flere AaB'ere. } Brad Ralph - AaB center - scorede sit første mål siden ankomsten til AaB før sæsonen, da han i anden periode fik kæmpet pucken ind bag Simon Nielsen i Herning målet. Brad Ralph havde før i aftenens kamp tegnet sig for tre assists.