AaB i aktion i Thisted

AALBORG: Liga-mandskabet fra AaB Håndbold spiller i aften en træningkamp mod Thisted IK's 1. divisionshold, og opgøret spilles i Thy-Hallen som en slags optakt til Thisted IK's store ungdomsturnering, Thy Cup, de kommende dage. - Vi skal bruge kampen til at pudse formen af inden udekampen mod Otterup i Ligaen på tirsdag, og vi forventer noget nær fuldt hus i Thy-Hallen på grund af Thy Cup, siger Peter K. Bertelsen, AaB- assistenttræner. Lørdag 3. januar tager AaB-mændene imod FCK Håndbold i Aalborg Stadionhal i et tv-transmitteret Liga-opgør, og derfor skærpes træningen ovenpå fridagene i julen. - Holdet træner to gange på søndag og én gang på mandag, og alle skulle være fit for fight, siger Jan Larsen, sports -og marketingschef i AaB Håndbold. Han har endnu ikke fået sat datoer på kvartfinalerne mod tyske THW Kiel i den europæiske EHF Cup. Kun weekenderne for kampene - 14.-15. februar i Kiel og 21.-22. februar i Aalborg - står fast. - Jeg regner med at tage kontakt til THW Kiel mellem jul og nytår eller først i det nye år, og allerede nu kan vi mærke voldsom interesse for returkampen i Aalborg mod tyskerne, fastslår Jan Larsen.jeri
Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk