AaB i kritisk død-vande

Pokalturneringen ligner eneste mulighed for succes i denne sæson

ESBJERG:I det skønne efterårsvejr falmer træerne i smukke farver, men i Esbjerg Idrætspark fremstod AaB-spillerne i går som en så bleg og glansløs udgave af forårets blomstrende mandskab, at indsatsen til fulde matchede den sorte spilledragt. Kun to spillere - Allan Gaarde og Trond Andersen - er i mellemtiden forsvundet, og måske har de haft større betydning, end de fleste troede, for væk er også den spilleglæde, fart og dynamik, der som helhed kendetegnede AaB'erne i foråret. Forvandlingen er tydeligst personificeret hos de to profiler, Rasmus Würtz og Martin Ericsson, der i sommerpausen lignede oplagte salgsemner, men som ikke længere hæver sig over det middelmådige niveau. Og så er det glasklart, at AaB i efteråret bliver straffet benhårdt for manglende bredde i truppen. I går var karantæneramte Michael Jacobsen savnet i midterforsvaret, og i motorrummet på midtbanen manglede i anden halvleg brændstoffet fra det bedste bud på en AaB-indpisker, Thomas Augustinussen, der allerede midtvejs i første halvleg syntes hæmmet af sine knæproblemer og til slut humpede rundt som en vingeskudt and, inden pausefløjtet skånede ham for yderligere overlast. I forvejen er en knæskadet Mattias Lindström ude af billedet på ubestemt tid, og på trods af sin scoring overbeviste Jeppe Curth ikke som afløser på højre kant, mens Thomas Kortegaard virkede anonym i modsatte side. På den konto var topscorer Simon Bræmer på en uriaspost alene i front. Undervejs kunne man ikke undgå at få medlidenhed med den stakkels ensomme mand, der energisk forsøgte at arbejde videre med de planløse spark, som medspillerne lossede frem i retning af ham og hans to-tre oppassere. Noget af en opgave Cheftræner Erik Hamrén græmmede sig over holdets spillefacon og forsikrede, at parolen ved taktikbordet havde lydt helt anderledes, men præstationen er immervæk svenskeren ansvar, og nu ligner det hans hidtil største opgave på trænerposten i AaB at pumpe fandenivoldsk energi og glød ind i et hold, der dårligt tåler en ny bet i landspokalkampen på onsdag hjemme mod en anden af sæsonens store skuffelser, FC Midtjylland. I Ligaen virker det urealistisk, at AaB i resten af efteråret kan komme ind i en successtime, som vil give reelle forhåbninger om en slutplacering i top-4, så sæsonen - og motivation i vinterpausen - skal reddes af udsigten til en pokalkvartfinale i foråret. I mellemtiden må AaB-ledelsen fundere grundigt over, hvad der kan bringe skuden på ret køl, og hvordan der igen bliver overenstemmelse mellem ambitioner og spillermateriale, så der skabes grobund for fremgang både i denne sæson og på længere sigt. Lige nu evner de rutinerede navne ikke at svinge taktstokken, mens talenterne synes at stå i stampe. Samtidig virker spillerne blottet for selvtillid, og det uheldige mix førte i Esbjerg til et krampagtigt og tamt AaB-kollektiv, som retfærdigt blev besejret af et næsten lige så febrilsk og nervøst hjemmehold. AaB's eneste trøst: det kan ikke blive ret meget ringere!