AaB i medgang mod svingende Mors-Thy

AaB Håndbold har vundet de seneste fire liga-kampe, mens Mors-Thy er ved at miste slutspilspladsen med to nederlag i træk. I eftermiddag tørner de to mandskaber sammen i Morsø Sparekasse Arena.

AaB har bedt disciplinærudvalget under Dansk Håndbold Forbund (DHF) om at straffe KIF's Mateo Garralda, som ifølge AaB lavede en grov tackling, da de to hold mødtes i weekenden. Foto: Grete Dahl.

AaB har bedt disciplinærudvalget under Dansk Håndbold Forbund (DHF) om at straffe KIF's Mateo Garralda, som ifølge AaB lavede en grov tackling, da de to hold mødtes i weekenden. Foto: Grete Dahl.

Der er vitale point på spil for begge hold, når der er nordjysk lokalopgør i håndboldherrernes Jack & Jones Liga i eftermiddag. I Morsø Sparekasse Arena skal Mors-Thy Håndbold forsøge at overraske favoritterne fra AaB Håndbold, som har en mulig tredjeplads inden for rækkevidde. Mors-Thy, som har haft et par dårlige resultater i de seneste kampe, risikerer at ryge ud af top otte, som giver adgang til slutspillet, hvis ikke hjemmeholdet får point i dag. AaB er Dammarks bedste Men selvom det undertippede hold har alt at vinde og før har overrasket mod topholdene tvivler træner Per Hvass på muligheden for succes: - AaB har Danmarks bedste hold. Vi har mødt dem flere gange i år, og vi har ikke rigtig kunnet matche dem, konstaterer Per Hvass. - Vi er afklarede med, at vores slutspilschance fik et knæk, da vi tabte til Århus GF, men vi er opsatte på at gøre en rigtig god figur. Vi vil helst ikke køres over som vi blev det i Kolding, fortsætter Per Hvass som forventer mange tilskuere til kampen, som i øvrigt vises på landsdækkende tv fra klokken 16.10. Respekt for kollektivet I modstandernes lejr glæder AaB-træner Peter Bredsdorff-Larsen sig til kampen, som han håber bliver en underholdende og velspillet affære. - For os handler det at fortsætte i den gode gænge vi er inde i. Vi vinder kampene i øjeblikket og viser samtidig af og til det spil, vi også skal bruge i slutspillet, vurderer AaB-dirigenten. AaB Håndbold tager gerne favoritværdigheden på sig, men respekten for modstanderen er ikke til at tage fejl af: - Mors-Thy råder over et rigtig godt kollektiv som hele tiden vil bruge hinanden på bedst mulig vis, siger Peter Bredsdorff-Larsen og pointerer af Mors-Thy har gjort det godt mod topholdene i denne sæson, hvor det blandt andet blev til en flot udesejr over Bjerringbro-Silkeborg. Begge mandskaber har undgået nye skader og forventer at kunne stille i noget nær stærkeste opstilling.