AaB i særklasse- Zelinsk i målhumør

Fodbold 22. september 2002 08:00

Herning - AaB 1-6 Fodbold, danmarksserien HERNING: De to vragede AaB-centerforwards - Indrek Zelinski og Erik Bo Andersen - viste, at slår Christian Christiansen og Andres Oper ikke til på superligaholdet, så er de klar til at tage over. Indrek Zelinski viste noget af den målfarlighed og næse for at stå det rette sted, som for godt et år siden fik AaB til at købe ham i Estland, og Erik Bo var mere oplagt end i lang tid, da AaB endnu engang viste, at de er i en klasse for sig selv i danmarksserien. Herning holdt stand, til der manglede fem minutter før pausen, så sparkede Indrek Zelinski i nettet fra tæt hold efter en ripost. Han var også på pletten til 2-0, to minutter før halvlegen blev fløjtet af, da han igen tæt under mål sparkede et indlæg i nettet. I anden halvleg kørte AaB totalt rundt med hjemmeholdet. Erik Bo Andersen, scorede til 3-0 efter 17 minutter på en frispilning fra Kasper Riisgaard. Det blev 4-0, da Erik Thuesen blev spillet fri af Erik Bo Andersen, der senere nettede til 5-0 efter oplæg fra Niels Christian Jensen. Hjemmeholet reducerede til 1-5, inden Indrek Zelinski i sidste minut kunne heade et hjørnespark i nettet til 6-1. Kampfakta: 0-1 og 0-2 Indrek Zelinski, 0-3 Erik Bo Andersen, 0-4 Erik Thuesen, 0-5 Erik Bo Andersen, 1-5 Bo Møller, 1-6 Indrek Zelinski Nørresundby - SGI 2-0 (1-0) NØRRESUNDBY: Efter to nederlag i træk med dårligt spil kom NB igen på sejrskurs, da holdet vandt den ventede sejr over bundholdet Sædding Guldager. - Vi fik først lukket kampen til 2-0 otte minutter før tid, men ellers ros til spillerne, fordi vi spillemæssigt er på vej op igen, sagde NB-holdleder Bjarne Pedersen. Nørresundby kom foran 1-0 efter 32 minutter, da Rasmus Mørch headede et hjørnespark i nettet. Derefter var der et par NB-chancer, der kunne have fortjent bedre. I anden halvleg kom gæsterne med i kampen, og først syv minutter før tid scorede Niambele Adama fra Elfensbenskysten til 2-0 på kampens flotteste detalje. Han sluttede en flot dribletur med snyde tre Sædding-spillere, drible uden om målmanden og sparke i det tomme net. Kamptakta: 1-0 Rasmus Mørch, 2-0 Niambele Adama Hobro - Brabrand 2-1 (1-1) HOBRO: I den hårde bundkamp, fik Hobro tre vigtige og fortjente point, da man kæmpede sig til sejren. Hobro måtte de sidste 18 minutter spille med 10 spillere, da den spillende træner Per Sørensen, efter sin anden advarsel blev vist ud, men selv om Brabrand pressede, fighede resten af holdet sejren i hus. Peter Thomsen scorede til 1-0, midt i første halvleg. Han brød igennem i højre side og scorede heldigt i det lange hjørne. To minutter før pausen udlignede Tonni Jensen til 1-1 på hovedstød. I anden halvleg startede Hobro bedst, og efter 14 minutter havnede bolden efter flere kontraer hos Henrik Jacobsen, der mellem mange med og modspillere flugtede fladt i nettet til 2-1. Kampfakta: 1-0 Peter Thomsen, 1-1 Tonni Jensen, 2-1 Henrik Jacobsen. Lindholm - Frederikshavn 1-0 (1-0) LINDHOLM: Jan Toftdal blev dagens helt på Lindholm stadion, da han efter 27 minutter udnyttede en dyb aflevering fra Henrik Siller Pedersen til at score kampens eneste mål, der tilføjede Frederikshavn det trejde nederlag i træk. Samtidig var det Lindholms første sejr efter to nederlag i træk. Vendelboerne fik ellers chancen for at udligne to minutter før tid, da Thomas Hav gik i rykken på Allan Christensen, men Tommy Christensen sparkede straffesparket på Thomas Thomsen. Frederikshavn fik heller ikke Thomas Gill med i målet, men hans unge afløser Kenneth Axelsen gjorde det også udmærket. FfI har nu totalt opgivet den tidligere AaB-målmand, der simpelhen vil have for mange penge. Lindholm skulle have vundet mere end 1-0. Jan Toftdal havde fire store chancer, Morten Knud Kristensen skød forbi den ene stolpe, og Kenneth Axelsen reddede flot Henrik Siller Pedersen skud, som han fik slået op på overliggeren. Kampfakta: 1-0 Jan Toftdal. - niss.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...