AaB Ishockey storsejrede

Formen er ved at være i top før slutspillet. Lørdag slog aalborgenserne rækkens nummer to fra Odense med 7-4.

Thomas Boll - liggende i forgrunden - blev tre-dobbelt målscorer for AaB mod Odense. Foto: Lars Pauli

Thomas Boll - liggende i forgrunden - blev tre-dobbelt målscorer for AaB mod Odense. Foto: Lars Pauli

Odense har været voldsomt skarpe i AL Bank Ligaen siden nytår med otte sejre i ni kampe, men lørdag aften fik de ørene i maskinen mod gæsterne fra AaB. Det var ikke til at se, at sæsonens forrige fire indbyrdes møder alle var vundet af fynboerne. AaB spillede skarpt og det velkendte problem med at score på chancerne var ikke synligt. Skudstatisikken efter opgøret lød på 31-31, men AaB var klart mest effektive. Især Thomas Boll havde en stor aften med tre scoringer, mens Robin Bergman, Tobias Kisum, Lasse Juel Korsgaard og Rasmus Olsen lavede de øvrige mål. Odense kom ellers foran 2-1 kort ind i anden periode, og AaB førte blot 3-2 inden de sidste 20 effektive minutter. Her gik det stærkt, og aalborgenserne løb Odense over ende. AaB Ishockey mangler nu kun kampen mandag aften hjemme mod Esbjerg, før grundspillet er slut.