Fodbold

AaB Ishockey tabte efter sudden death

SønderjyskE har udlignet til 1-1 i DM-semifinale-serien mod AaB Ishockey.SønderjyskE - AaB i billeder

Ishockey, semifinale, 2. kamp. SønderjyskE-AaB. SønderjyskEs David Ceman (th) scorer til 1-0 hos Kristian Vestergaard i AaB-målet. (Foto: Palle Hedemann). (Foto: Palle Hedemann/Scanpix 2007)

Ishockey, semifinale, 2. kamp. SønderjyskE-AaB. SønderjyskEs David Ceman (th) scorer til 1-0 hos Kristian Vestergaard i AaB-målet. (Foto: Palle Hedemann). (Foto: Palle Hedemann/Scanpix 2007)

Sønderjyderne vandt 5-4 efter 4-4 (1-1, 3-2, 0-1) i ordinær spilletid, og den afgørende scoring satte Todd Reirden ind seks minutter og 26 sekunder inde i fjerde periode, da han bragede pucken ind mellem benene på den unge vikar i AaB-målet, Kristian Vestergaard, der ikke kunne lastes for noget i den hektiske og underholdende affære i den kompakte hal i Vojens. AaB fik først udlignet til 4-4 knap halvandet minut før udløbet på tredje periode, og scoringen blev signeret topscorer Ilya Dubkov og godkendt af dommeren trods protester fra SønderjyskE-lejren. AaB-tropperne indledte da også klart bedst i overtiden godt opildnet af den sene udligning til 4-4, men efter en misbrugt kæmpechance til SønderjyskE, hvor pucken blev sendt over AaB-målet, slog Todd Reirden altså til, så der nu er balance i regnskabet efter to af op til syv kampe mellem de to hold om en plads i DM-finalen. AaB, der som bekendt var uden den lyskeskadede førstekeeper Brian Greer, var foran 2-1 i en hektisk anden periode takket være fuldtræffere af Rasmus Olsen og Tobias Holm, men to lynhurtige scoringer af SønderjyskE i tredje periode vendte bøtten til 3-2 i hjemmeholdets favør. Zdenek Sedlak udlignede til 3-3 halvvejs i anden periode, inden Peter Ström sendte pucken ind til 4-3 til SønderjyskE - stadig i anden periode. Herefter pressede AaB på for en udligning i de sidste 20 minutter, og belønningen kom altså godt halvandet minut før tid, da Dubkov fik sendt pucken i nettet til 4-4. De to hold brager ind i hinanden igen på tirsdag i Gigantium Isarena i den tredje DM-semifinale.