Aalborg

AaB jagter en teoretisk toer-chance

Også økonomisk kan en sejr give lidt i kassen

Trods nederlaget til Bars Kaxan kan en sejr i sidste kamp give lidt hjælp til turen til Riga.Foto: Michael Koch

Trods nederlaget til Bars Kaxan kan en sejr i sidste kamp give lidt hjælp til turen til Riga.Foto: Michael Koch

RIGA:Med nederlaget til AK Bars udspillede AaB definitiv chancen for at vinde Continental Cup. Det var der heller ikke så mange, der havde regnet med at de gjorde, men trods to nederlag har holdet faktisk stadig chancen for at komme med i kampen om andenpladsen. Det kræver imidlertid en storsejr over Kazzinc i turneringens sidste kamp i aften. - Og vi vil da spille vores chance, siger direktør Ole Nielsen, som også ser et økonomisk incitament i at forbedre den fjerdeplads, som holdet indtager inden sidste runde. Den giver 20.000 schweizerfranc (ca. 90.000 kroner), mens tredjepladsen giver 30.000 og andenpladsen endnu 10.000 hvilket sætter totalen op ca. 130.000 danske kroner. Før kampen har kasakhstaneren, og Riga2000 en sejr hver, mens AaB har nul point, og en sejr vil sikre holdet en tredjeplads og 30.000 schweizerfranc. Andenpladsen kræver så en kæmpesejr, fordi de tre hold sandsynligvis vil stå med en sejr hver, og så vil det være målforskelen i de indbyrdes opgør, der tæller. Her står AaB skidt efter 2-7 mod Riga, der dog efter redaktionens deadline i aftes tabte til Kazzinc, som dermed er favorit til andenpladsen. AaB havde fornøjelsen af holdet fra Kasakhstan i forrige runde af Continental Cup i Grenoble. Her blev det til et 1-4 nederlag, hvilket i høj grad skal tilskrives Kazzincs kun 21-årige målmand, Ivan Poloshkov. Keeperen har dog ikke helt spillet op til sine fantompræstationer her i Riga - så AaB¿erne har lov til at drømme.

Forsiden