AaB klar til Europa?

AaB fører stadig Superligaen, men der skal mere til for at komme på forsiden af formiddags-aviserne. Efter FCKs uafgjorte debut-kamp i Champions League, proklamerede Ekstra Bladet med store typer på spisesedlerne dagen efter, at holdet er ”Klar til Europa”.

Fodbold 14. september 2006 21:59

De spillede uafgjort i en målløs kamp på hjemmebane mod det dårligste hold i puljen. Hvis det er, hvad der forventes i Europa, hvad skulle FCK så have gjort for at bevise, at de ikke var klar til Europa? Det rejser selvfølgelig bonus-spørgsmålet; hvad ville Ekstra Bladet have skrevet, hvis det var AaB, der på hjemmebane havde spillet uafgjort mod Benfica? Det skulle være så godt, men så’ det faktisk skidt Undertegnedes hjerte sprang ikke bare et, men hele tre slag over i glædens forventning, da jeg i sidste uge læste overskriften ”Jens Rohde forlader politik”. Der er stadig fire måneder til jul, men det her var årets største gave. Manden har gentagne gange fyldt spaltemeter og dyrebar tv-tid med sine indfald, der i bedste fald var anderledes og udtryk for egen vilje -et modigt brud med partilinien-, men alt for ofte viste sig at være pettitesser og udtryk for småligt dansk millimeterdemokrati. På sine bedste dage var han en mini-udgave af min gamle ven Brian Mikkelsen, men det lykkedes ham aldrig over længere perioder at være lige så enerverende og kvalmende som sin forgænger i rollen som dansk politiks Dumbo. Desværre viste det sig ved gennemlæsning af artiklen, at Jens Rohde forlader Venstre, fordi han skal være direktør for TV 2’s nye radiokanal. Så den gode nyhed om, at vi for fremtiden kunne slippe for at høre mere til Rohde, viste sig at være en and. Han forsvinder ikke, og hvad værre er; når den værste storm lige har lagt sig, vender han højest sandsynligt tilbage til politik som minister i en fremtidig venstre-regering. Åbenbart ikke en menneskeret Den danske officer Annemette Hommel blev trukket hjem fra Irak, fordi hun angiveligt skulle have deltaget i tortur af krigsfanger. En af de groveste anklager var, at hun havde nægtet fanger vand under afhøringer. På flertallet af sommerens danske festivaler var det den samme behandling, man var udsat for. I stedet for at give vand gratis til de tørstende og ofte dehydrerede festival-gæster, har mange festivaller nu opdaget, at her er endnu en måde at tjene penge. Istedet for at stille vand gratis til rådighed, er det nu også blevet en salgsvare. Et af de mest grelle eksempel kom til til TV 2-koncerten i Skovdalen, hvor Skråen (eller var det Skråens venner?) konfiskerede gæsternes medbragte vandflasker. Undrtegnede har stor forståelse for, at festivaller generelt tager overpriser for grill mad, øl, sodavand og andet tilbehør. Det er en del af aftalen. Men vand er en menneskeret, og derfor bør man ikke blande penge ind i folks vædskebehov. Der går grænsen mellem almindelig forretning og udnyttelse. Heldigvis var det ikke alle festivaller, der på den måde udbyttede gæsterne. Den positive undtagelse var Roskilde Festival, der igen i år sørgede for at levere gratis vand til gæsterne. Det kan svare sig at skifte job Den nye direktør for Ford får, hvad der svarer til 108 millioner danske kroner, for at sætte sig i direktørstolen hos bilproducenten. De 44 millioner er for at starte i det nye job, og de resterende 64 millioner kommer i form af et gyldent håndtryk fra hans tidligere arbejdsgiver, Boeing. Burde det ikke vække opsigt, at han får mere for at forlade sit gamle job end for at starte et nyt sted? [ Jeppe Lisdorf (f. 1978) er førstegenerationsindvandrer fra Esbjerg med en medfødt svaghed for sport, alternativ journalistik og spørgsmål om moral. E-mail: jlisdorf@hotmail.com

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...