AaB må selv betale

Det er næsten forudsigeligt: Budgetforhandlingerne for 2005 er ved at gå i gang, og næste år er der kommunalvalg. Det er nu, der skal fremsættes – og vedtages – forslag, der vil stå klart i vælgernes erindring, når de går ind i stemmeboksen. Man kunne fristes til at mindes salig Erhard Jacobsen og konstatere, at sommerens og mediernes agurketid nu bliver afløst af politikernes kanintid. Der skal hives nogle op af hatten!

Aalborgs borgmester Henning G. Jensen har kigget i hatten og set sølv skinne på bunden, og aktualiserer nu planerne om ikke bare en men to nye skøjtehaller – til AaBs sølvvindere i ishockey, som NORDJYSKE Stiftstidende skriver 9.8. Det er ikke nogen hemmelighed, at Aalborgs nuværende skøjtehal er utidssvarende og i dårlig stand. Som Henning G. Jensen udtaler, "har den eksisterende skøjtehal overlevet sig selv". I hvert tilfælde hvis man er et børsnoteret aktieselskab, der driver elitesport og underholdning som en forretning. Men har hallen overlevet sig selv i en sådan grad, at den ikke efter en renovering vil være i stand til at være et godt tilbud for byens skoler, skøjteglade borgere og de amatørsportsgrene der i dag benytter hallen? Ikke efter min mening. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at der i Aalborg historisk har været et nærmest symbiotisk forhold mellem kommunal forvaltning og politikere, og så eliteidrætten repræsenteret af væsentligst AaB. Men er det en kommunal forpligtigelse at sikre et børsnoteret aktieselskab mulighed for at "betjene fans, sponsorer og presse på en værdig måde", som direktør for AaB Ishockey Ole Nielsen udtaler? Ikke efter min mening. Al respekt for at AaB-koncernen - som andre aktieselskaber - ønsker at servicere deres kunder og netværk optimalt. Det er jo forudsætningen for at drive en god forretning. Og hvis ishockey på eliteplan har et forretningsmæssigt potentiale, er det vel også muligt at finde et pengeinstitut der vil finansiere en ny opvisningshal. For mig virker det ikke logisk, at det er byens borgere, der skal stille med den risikovillige kapital, sådan at AaB A/S kan blive konkurrencedygtige, og dermed en god forretning for aktionærerne. Jeg synes, vi trænger til en gennemgribende diskussion af hvor grænsen for det kommunale engagement går, når en sportsklub tager skridtet fra amatørklub på folkeoplysningens grundlag, til professionel klub på aktielovens grundlag. En sportsklub baseret på folkeoplysningen skal sikre og tilgodese borgernes interesser og behov. En sportsklub, baseret på aktieloven, skal sikre og tilgodese aktionærernes interesser og behov. Som borgmester for Nordjyllands største by burde Henning G. Jensen vide, at der ikke altid er overensstemmelse mellem aktionærernes og borgernes interesser. Såfremt Aalborg Kommune i budgettet for 2005 ønsker at tilgodese skøjte- og isentusiastiske borgere, er vejen frem efter min mening ikke at fokusere på AaBs behov. En renovering af den eksisterende skøjtehal, og etablering af en række decentrale udendørs skøjtebaner som succesen på C.W. Obels plads – eksempelvis mellem Haraldslund og Stadion, på Dyrskuepladsen, i Golfparken m.v. – vil give langt flere borgere langt bedre muligheder for et spændende fritidsliv, og skabe nogle af de "storbyens små oaser" som Aalborg mangler. Det ville også være økonomisk langt billigere, og det er vel ikke så dårligt, når vi er på vej ind i et budgetår, hvor kommunen som Henning G. Jensen udtalte i NORDJYSKE 10.8., vil overholde aftalen mellem KL og regeringen, og hvor der derfor ikke bliver plads til "kommunale udskejelser". Men det gælder måske ikke, når talen falder på forretningen AaB A/S? Lars Hellerup er 42 år og har siden 1998 været ansat som forretningsfører på Studenterhuset i Aalborg. I morgen skriver Tem Frank Andersen, adjunkt på Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation.