AaB må ud i en syvende kamp

AaB Ishockey KAN bare ikke vinde i Herlev Skøjtehal. I dag tabte nordjyderne den sjette DM-kvartfinale med cifrene 3-4 efter straffeslag, og det hele skal nu afgøres i en syvende kamp i Aalborg på tirsdag.

AaB førte tre gange i kampen på scoringer af Dmitri Yakushin, Dejan Matejic og Bo Nordby Andersen, men hver gang fik Herlev udlignet, og da der ikke blev scoret i den ekstra periode, skulle det hele afgøres på straffeslag. Her kunne kun Dejan Matejic passere Herlevs målmand Michael Madsen. Ronny Larsen og Alexandr Ageev misbrugte deres forsøg, mens Herlev scorede på to af deres tre straffeslag.