Aalborg

AaB-målmand var tilfreds

Indsatsen var positiv, selv om AaB tabte 2-0 i Parken, mener Nicolai Larsen.

Nicolai Larsen (t.h.) stod længe godt, men kom skidt ud af sit mål ved FCK's åbningsmål. Foto: Scanpix

Nicolai Larsen (t.h.) stod længe godt, men kom skidt ud af sit mål ved FCK's åbningsmål. Foto: Scanpix

Han holdt stand i 82 minutter mod FCK i Parken, men til slut måtte han pille to bolde ud af rusen i sin debut på Danmarks nationalstadion. - Vi gik ind med en stor tro på, at vi kunne vinde. Men vi havde også været tilfreds med ét point. Desværre får vi ikke noget med, og det er lidt ærgerligt, siger AaB-målmand Nicolai Larsen. Utilfredsheden over de manglende point kunne han dog god sluge. - Overordnet er jeg fint tilfreds med min egen og holdets indsats. Vi holder godt stand mod FCK, som ikke får de store chancer i 80 minutter. - Men så går det så lidt galt til sidst. Det er klart, at vi må satse, da de scorer til 1-0. Så scorer de igen, og så er kampen slut for os, siger Nicolai Larsen.