AaB mangler tilskuertække

Blot 5.519 så kampen mod FC Vestsjælland, og AaB’s hjemmebanesnit er det laveste siden sæsonen 2000/2001

AaB leverede ikke på topniveau i søndagens nullert mod FC Vestsjælland, men set over hele sæsonen har de spillet stærkt hjemme og hentet mange point. Foto: Claus Søndberg <i>Pressefotograf Claus Søndberg</i>

AaB leverede ikke på topniveau i søndagens nullert mod FC Vestsjælland, men set over hele sæsonen har de spillet stærkt hjemme og hentet mange point. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

AALBORG:AaB kunne ikke få bolden over stregen og måtte derfor nøjes med 0-0 i søndagens superligakamp mod FC Vestsjælland. Trykket fra tribunerne på NORDJYSKE Arena var dog heller ikke imponerende. Blot 5.519 tilskuere så AaB gå ubesejret fra hjemmebanen for 15. superligakamp i træk.

- Overordnet set må vi rose dem, der kom. Når det så er sagt, så synes jeg da, at holdet har præsteret hele efteråret og har fortsat de gode takter her i foråret, så jeg kunne da godt have ønsket, at der var mødt flere frem for at støtte os, siger cheftræner Kent Nielsen.

AaB har i hele denne superligasæson i snit tiltrukket 6.668 tilskuere til deres hjemmekampe. Det er en tilbagegang i forhold til sidste sæson. Og det laveste siden sæsonen 2000/2001, hvor snittet blot endte på 6.557 i sæsonen.

- Den sportslige del - altså holdet - har i hvert fald gjort deres for at gøre det attraktivt at komme her i denne sæson. Hvorfor der så ikke kommer flere - det vil jeg lade andre om at analysere på, siger Kent Nielsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.