Fodbold

AaB med mindst en ændring

Cheftræner Kent Nielsen rokerer en smule til pokalkamp

Rasmus Jönsson spillede godt i søndagens kamp i Haderslev, men han sidder over i pokalkampen mod AC Horsens. Foto: Grete Dahl

Rasmus Jönsson spillede godt i søndagens kamp i Haderslev, men han sidder over i pokalkampen mod AC Horsens. Foto: Grete Dahl

AALBORG:Spillet var som sådan mere end godkendt, da AaB søndag spillede på udebane mod SønderjyskE i Superligaen - alligevel endte holdet med at tabe med 3-2 takket være en stribe brændte chancer og store usikkerheder i defensiven.

Torsdag gælder det den første af to semifinalekampe mod AC Horsens i DBU-Pokalen, og her varsler Kent Nielsen, at der mindst sker en ændring på holdet.

- Den eneste ting, der er helt sikker, det er, at Rasmus Jönsson ikke spiller. Han er ikke 100 procent klar, og derfor er der andre, der kan gøre det bedre. Vi havde mange spillere med til træning onsdag, og det er jo dejligt at se. Henrik Dalsgaard og Anders K. Jacobsen trænede også med, men de spiller heller ikke torsdag, siger AaB-træneren.

Træneren byttede dog en del rundt på holdet ved onsdagens træning, og derfor var det vanskeligt at få et entydigt billede af startopstillingen, men det kan ikke afvises, at der kommer flere rokeringer, da holdet søndag har en ekstremt vigtig hjemmekamp i Superligaen mod FC København.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst