Fodbold

AaB meget på skærmen

AALBORG:Der bliver rig mulighed for at følge AaB i den spændende afslutning på SAS-Liga-sæsonen i fodbold, når medaljekampen spidser til i de sidste spillerunder. DBU har offentliggjort kampprogrammet for de sidste spillerunder, og her kan det ses, at AaB kommer på skærmen i både 29., 30, og 31. spillerunde. Kampen hjemme mod AGF spilles nu torsdag 8. maj klokken 18.30, mens topbraget mod de forsvarende mestre fra FC København i Parken spilles 2. pinsedag klokken 18 - ugens featurekamp på 3+. Endelig kommer hjemmekampen mod Brøndby i 31. spillerunde. Den kamp er af tv-hensyn flyttet til torsdag 15. maj klokken 20.30 om aftenen. De to sidste spillerunder spilles alle kamp på samme tid. Det er 18. maj ude mod Lyngby klokken 15, og lørdag 24. maj hjemme mod OB ligeledes klokken 15. ols