Aalborg

AaB misser Fredheim-million

Rosenborg sender Daniel Fredheim Holm videre to kampe før klubben skulle betale AaB over en mio. kroner

Daniel Fredheim Holm nåede at spille 63 kampe for Rosenborg. Havde han nået 65 kampe, skulle Rosenborg have betalt Aab over en mio. kroner. Foto: Henrik Bo

Daniel Fredheim Holm nåede at spille 63 kampe for Rosenborg. Havde han nået 65 kampe, skulle Rosenborg have betalt Aab over en mio. kroner. Foto: Henrik Bo

AALBORG:AaB misser over en million kroner, der ellers ville have lunet godt i den slunkne klubklasse.

Da man solgte Daniel Fredheim Holm til norske Rosenborg skete det med den klausul, at AaB skulle have over en mio. kroner, når Fredheim Holm havde spillet kamp nummer 65 for sin nye klub.

Det skriver norske adressa.no

27-årige Fredheim Holm nåede at spille 63 kampe for Rosenborg, der i går sendte offensivspilleren videre til Vålerenga. Og det selvom Rosenborg gerne ville have beholdt ham.

- Sportsligt havde vi gerne beholdt ham, men overordnet vurderet har vi valgt at sælge ham, siger Rosenborgs sportsdirektør Erik Hoftun til adressa.no.

Daniel Fredheim Holm nåede 17 kampe i AaB-trøjen, da man hentede ham i netop Vålerenga.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst