AaB mod Horsens

Det var pokalturneringen, der sendte AaB i UEFA Cup, og chancen for at gentage succesen steg en tak, da der i går blev trukket lod til femte runde af dette års turnering. Nordjyderne trak nemlig 1. divisionsholdet fra Horsens, og selvom det er på udebane er AaB favorit til at vinde og dermed komme blandt de otte sidste i dette års turnering. Femte runde byder på tre rene superligaopgør: Esbjerg - Brøndby, OB - FCK og Herfølge - FC Midtjylland. Den tidligere AaB træner Søren Kusk trak Ølstykke på udebane med sine nye tropper fra SønderjyskE. Kampene i femte runde spilles onsdag 27. oktober. søp