AaB næstbedst i Danmark

AaB reddede kun med nød og næppe livet i Superligaen, men det er ikke til at se på UEFA's seneste rangliste.

Der er blandt andet AaB's præstationer i Champions League der placerer klubben højt på ranglisten. Her er Manchester United i Aalborg.  Foto: Henrik Bo

Der er blandt andet AaB's præstationer i Champions League der placerer klubben højt på ranglisten. Her er Manchester United i Aalborg. Foto: Henrik Bo

På den er nordjyderne nemlig det næstbedste danske hold. AaB ligger placeret som nummer 67, mens FC København, der selvsagt er bedste danske hold på listen, er nummer 41. AaB kan blandt andet bryste sig af at ligge højere på ranglisten end klubber som Napoli, Lazio og Rosenborg. Som grundlag for ranglisten ligger klubbernes præstationer i europæiske turneringer over de seneste fem år. Her vejer AaB's gode resultater i 2007/2008 samt 2008/2009 stadig tungt i regnskabet. Listen toppes af Manchester United der ligger foran FC Barcelona, Chelsea og Bayern München.