AaB-nedtur i Esbjerg

Efter fire sejre i træk stoppede festen for AaB i SAS-ligaen. Udekampen mod Esbjerg resulterede i et nederlag på 2-0, og dermed forpassede aalborgenserne muligheden for at tage førstepladsen. Se billederne - klik her

AaB-anfører Andreas Johansson i aktion i søndagens udekamp mod Esbjerg i SAS Ligaen i fodbold. Vestjyderne vandt opgøret 2-0. 
Foto: Scanpix

AaB-anfører Andreas Johansson i aktion i søndagens udekamp mod Esbjerg i SAS Ligaen i fodbold. Vestjyderne vandt opgøret 2-0. Foto: Scanpix

Paradoksalt nok spillede AaB bedre rent offensivt end i de foregående kampe, men Jeppe Curth og Daniel Fredheim Holm brændte på det skammeligste. I stedet fik Esbjerg bragt sig foran i det 58. minut på et tyndt straffespark, da Andreas Johansson ifølge dommer Thomas Vejlgaard skubbede Søren Rieks omkuld i feltet. Tv-billederne afslørede dog, at det i højere grad var Esbjerg-spilleren, der smed sig. Men Jesper Jørgensen omsatte sikkert straffesparket, og herefter faldt AaB ud af kampen, og Esbjerg kunne punktere kampen ved Jeppe Mehl i det 73. minut, da han udnyttede, at Karim Zaza tabte et indlæg ned for fødderne af ham. AaB-målmanden havde dermed en uheldig eftermiddag, hvor han ellers satte ny AaB-rekord ved at nå op på 506 SAS-liga-minutter i træk med rent bur.