AaB og Ahlmann fortsætter dansen

Venstrebacken binder sig på lang kontrakt til superligaklubben

Claus Jensen
Arkivfoto: Lars Pauli
AaB 16. maj 2018 10:48 - Opdateret 22. maj 2018 15:44

FODBOLD: Jakob Ahlmann fortsætter karrieren i AaB - i endnu tre en halv sæson. Superligaklubben har forlænget venstrebackens aftale helt frem til udgangen af 2021.

- Efter tidligere i karrieren at have oplevet modgang så nærmer Jakob Ahlmann sig igen sit topniveau, hvilket han senest demonstrerede, da vi i søndags besejrede FC København. Jakob er både en kontant og elegant spiller, der både evner at forsvare og bidrage til offensiven, lyder rosen fra sportsdirektør Allan Gaarde.

27-årige Jakob Ahlmann, der har overvundet en alvorlig korsbåndsskade, har ikke været svær at lokke til at lave en ny underskrift.

- Det har været en nem beslutning for mig, da det er her, jeg trives og også kan se gode fremtidsperspektiver for både klubben og holdet. Det er fedt at være en del af en af de største klubber i Danmark, og jeg er stolt over at være udset til at skulle være en af de bærende spillere i de kommende sæsoner, og det ansvar er jeg klar til at påtage mig, siger Jakob Ahlmann.

Han står noteret for 157 kampe og fire mål for AaB’s førstehold. Derudover har han spillet to A-landskampe og 19 U-landskampe.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...