AaB op mod SønderjyskE, Esbjerg og FCN

AALBORG:Tre klubber fra den nederste halvdel af SAS-ligaen - FC Nordsjælland, SønderjyskE og Esbjerg - bliver AaB's modstandere, når det går løs i turneringen Oddset Cup, som er Divisionsforeningens uofficielle danske mesterskab i indendørs fodbold. Turneringen spilles i Brøndby Hallen søndag den 11. januar med deltagelse af alle 12 hold i superligaen. AaB lægger ud mod FC Nordsjælland, møder så sønderjyskE og slutter af med Esbjerg. Af de 12 deltagende hold skal kun fire hold skilles ud i det indledende puljespil, så kun de tre sidstepladser og den dårligste treer kommer ikke med i det videre forløb med kvartfinaler, semifinaler og finale med afslutning ved cirka 17-tiden. Truppen til Oddset Cup udtages først når AaB igen har begyndt træningen til det kommende forår, hvilket sker onsdag 7. januar.Jens