AaB's sidste UEFA-livline bristet

Det belgiske mesterhold Anderlecht mister hverken point eller bliver smidt ud af UEFA-cuppen trods tilskueroptøjer. Dermed er AaB definitivt uden muligheder for at gå videre fra gruppespillet.

AaB's Michael Jakobsen må sidder ude i nogle uger med en fiberskade.
Foto: Claus Søndberg.

AaB's Michael Jakobsen må sidder ude i nogle uger med en fiberskade. Foto: Claus Søndberg.

Det europæiske fodboldforbunds disciplinærkomité har tildelt Anderlecht en bøde som følge af de tilskueruroligheder der opstod under belgiernes seneste UEFA-kamp på hjemmebane mod Tottenham. Det betyder også, at AaB definitvt er ude af turneringen efter gruppespillet. Hvis Anderlecht var blevet straffet med pointfradrag eller var blevet sparket helt ud af tuneringen, så havde aalborgenserne pludselig haft noget at spille for næste onsdag i Tel Aviv. - Vi har fået oplyst fra UEFA, at Anderlecht får en bøde - uden at kende størrelsen på den. Det var også det udfald, som vi havde forventet, og vi stoler på, at UEFA her har truffet den rigtige afgørelse, siger AaB's sportsdirektør Lynge Jakobsen.