Håndbold

AaB's svenskere i målhumør

AaB Håndbolds svenske landsholdskvartet markerede sig flot på førstedagen af seksnationersturneringen i Sverige.

Jan Lennartsson - otte mål for Sverige. Foto: Lars Pauli

Jan Lennartsson - otte mål for Sverige. Foto: Lars Pauli

På A-landsholdet scorede Jan Lennartsson otte gange, mens Mattias Gustafsson og Jonas Larholm begge tegnede sig for fire mål i storsejren på 39-18 over Kuwait i Kristianstad. Rasmus Wremer optrådte på B-landsholdet og bidrog med seks scoringer til sejren på 35-28 over Island. De fire AaB'ere indgår i en bruttotrup på 28, som skæres ned til 16 inden VM i Kroatien senere i januar.