AALBORG: Alt tyder på, at begge AaB's UEFA Cup-kampe mod Zalgiris Vilnius kan følges direkte på tv.
Det ligger fast, at den første kamp i Litauen torsdag 12. august vises af TV Danmark, der har sikret sig rettighederne til alle danske UEFA Cup-kampe på udebane.
Denne transmission giver ikke penge til AaB, der til gengæld forventer at score et sekscifret beløb på hjemmekampen torsdag 26. august.
- Vi er i gang med forhandlinger og håber at sælge kampen til en landsdækkende kanal, siger AaB-direktør Tom Matthiesen, der regner med en afklaring mandag.
Ønskerne om tv-dækning kan betyde, at Brøndby forsøger at få hjemmebane i sin første UEFA Cup-kamp mod lettiske Ventspils. Lodtrækningen giver både AaB og Brøndby hjemmebane i returkampen, og AaB har ifølge Tom Matthiesen fortrinsret til fastholde spilleplanen, fordi klubben har kvalificeret sig via pokalturneringen, mens Brøndbys deltagelse som sølvvinder rangeres lavere i UEFA-bestemmelserne.abel