AaB sænket af scoring i overtiden

Nikolaj Nørbak - her halvt skjult bag Brian Casey - stod godt for AaB.Foto: Lars Pauli
Ishockey 9. september 2008 06:00

AaB ishockey Herning 1-1 Ishockey, pokalturnering Af Søren Olsson soren.olsson@nordjyske.dk AALBORG: AaB Ishockey imponerede i mandagens pokalkvartfinale mod den de danske mestre fra Herning. Efter dårlige resultater i testkampene, så kom der for alvor fart i skøjterne hos AaB, der viste nogle af de dyder, der manglede i sidste sæson. Masser af vilje og fight og mere direkte spil i powerplay var tæt på at give sejren. Men alligevel var det gæsterne, der kunne tage fra Aalborg med billetten til pokalsemifinalen efter et mål i powerplay i overtiden. Linus Fagemo scorede i powerplay efter en udvisning til Burke Henry. Men AaB'erne mente, at Herning skulle have haft en mand uvist kort forinden. Og det udløste store protester efter kampen. Imponerende var ellers indsatsen fra specielt den unge keeper Nikolaj Nørbak, der havde fået chancen fra start i stedet for landsholdskeeper Peter Hirsch efter gode præstationer i træningskampene og til træning. Målmanden greb sikkert ind hver eneste gang, der var brug for ham. AaB tog føringen i et powerplay fem mod tre, og her havde gæsternes defensiv ingen chance. Neal Martin kanonerede en flad puck ind bag Herning keeperen. Gæsterne kom bedre med i anden og tredje periode, men AaB havde stadig de største chancer. Rasmus Olsen havde to friløbere i anden periode, mens canadiske Evan Schwabe var særdeles tæt på at score i begyndelsen af tredje periode. Kampfakta: Mål: 15.55 1-0 Neal Martin, 63.20 1-1 Linus Fagemo Periodecifre: 1-0, 0-0, 0-0, 0-1 Udvisninger: AaB: 4 x 2 min., Herning 4 x 2 min. Dommere: Jan Andersen og Casper Christensen Tilskuere: 907

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...