AaB satser på Abildgaard

Den unge midtbanespiller har fået en lang kontrakt

Oliver Abildgaard var med onsdag aften, da AaB sendte Vendsyssel FF ud af DBU Pokalen. Foto: Henrik Bo

Oliver Abildgaard var med onsdag aften, da AaB sendte Vendsyssel FF ud af DBU Pokalen. Foto: Henrik Bo

AALBORG:AaB har torsdag forlænget kontrakten med Oliver Abildgaard frem til 30. juni 2019. Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.

Den 19-årige midtbanespiller kom til AaB fra Aalborg Freja som tiårig, og i sommer blev han rykket op i superligatruppen.

- Oliver er en teknisk stærk spiller, der på blot tre måneder har gennemgået en enorm udvikling, hvilket udover dygtigt trænerarbejde kan tilskrives en fornuftig og seriøs mand, der hver eneste dag arbejder dedikeret på træningsbanen. For andre unge spillere er Olivers indstilling et eksempel til efterfølgelse, og han har klart potentiale til at blive en superligaprofil, udtaler sportsdirektør Allan Gaarde.

Oliver Abildgaard glæder sig ligeledes over den nye aftale.

- Det er en fantastisk mulighed for mig, at jeg kan få lov til at fortsætte min udvikling både som menneske og som spiller i AaB. Tingene er pludselig gået stærkt, men jeg har arbejdet ydmygt og troet på mine egne evner, ligesom jeg også er blevet taget godt imod i truppen, siger Oliver Abildgaard, der allerede er blevet noteret for fire kampe i landets bedste fodboldrække.

- For mig handler det om at fortsætte det hårde arbejde, og naturligvis er målsætningen så meget spilletid som muligt, fastslår Oliver Abildgaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.