AaB satser på teknik

AALBORG:Det er truppens teknikere, som er blevet valgt til AaB's hold til kampen om Divisionsforeningens uofficielle, danske mesterskab i indendørs fodbold søndag i Brøndby-hallen. Oddset Cup er Superliga-holdenes interne duel om årets første titel, og AaB's nye cheftræner, svenske Magnus Pehrsson, har i samråd med assisterende træner Allan Kuhn valgt at satse på følgende spillere: Kenneth Stenild, Michael Jakobsen, Anders Due, Jeppe Curth, Siyabonga Nomvethe, Thomas Enevoldsen, Patrick Kristensen, Emil Haucke, Ronnie Schwartz og Daniel Christensen. I den indledende pulje C skal AaB møde FC Nordsjælland, SønderjyskE og Esbjerg. De øvrige puljesammensætninger ser således ud: Pulje A: AC Horsens, AGF, Randers FC og FC København. Pulje B: Vejle Boldklub, OB, FC Midtjylland og Brøndby. Otte af de 12 hold går videre fra de indledende kampe, nemlig nr. et og to fra hver pulje, samt de to bedste tre'ere. Man kan følge stævnet på TV2, som sender direkte fra Brøndby Hallen. mingo