AaB skal slå Herning

Den tilbagevendte cheftræner Jens Hellgren ved, at topholdet Herning skal besejres, hvis AaB Ishockey skal fastholde det spinkle håb om at slutte på sjettepladsen i AL Bank Ligaen.

Jens Hellgren vender tilbage i AaB-boksen til kampen mod Herning. 
Arkivfoto: Michael Koch

Jens Hellgren vender tilbage i AaB-boksen til kampen mod Herning. Arkivfoto: Michael Koch

Det kan hen og bliver en ren gyser-weekend for AaB Ishockey, som jagter den sjette og sidste direkte slutspilsplads. Kravet er dog klart: der skal seks point til, og derfor er det kun sejr, der tæller, når førerholdet fra Herning i aften kommer på besøg i Gigantium. - Det er selvfølgelig en kæmpe opgave, men jeg tror på, at vi har kapaciteten til at klare den. Vi har mødt Herning fem gange, mens jeg har været her og slået dem hjemme i pokalturneringen, ligesom vi har været meget tæt på to gange dernede. Vi er ikke i tvivl om, hvordan de spiller, men vi har manglet de sidste detaljer, og dem skal vi gerne have på plads fredag aften, lyder det fra AaB-træner jens Hellgren, som er vendt tilbage til holdet efter fravær de seneste kampe på grund af sygdom i familien. Slår AaB Herning skal spillerne stadig vinde over Odense på udebane søndag aften for at bare drømmen om direkte adgang til slutspillet. Hør kommentar fra AaB-træner Jens Hellgren her: {{-------------------------------- LYD: 0901 HELLGREN WEB TID: 00:00 UD : ----------------------------------}} AaB må undvære Bo Nordby Tranholm og Alexandre Jacques til aftenens kamp. Desuden er både Kevin Marsh og Magnus Hedlund yderst tvivlsomme, fordi begge har ligget syge det meste af ugen.