AaB skuffede i sidste test
Meget lavt tempo i uafgjort på 1-1 mod Hansa Rostock
Opdateret kl. 17:13
FODBOLD: Der var godt med tilskuere, solskin det meste af kampen og god stemning, men fodboldspillet fulgte ikke med, da den lille klub FC Bentwisch lagde stadion og græs til, da AaB spillede den sidste testkamp inden sæsonstarten mod 3. Bundesligaklubben Hansa Rostock.
Hjemmeholdet fra Rostock lignede længe en vinder - AaB havde flere gode chancer, men formåede på mirakuløs vis ikke at score før det 89. minut, hvor Jannik Pohl rettede op på flere missere..
Rostock spillede i første halvleg med meget højt presspil i første halvleg, og det skulle AaB lige vænne sig til.
Men hjemmeholdet tog en tidlig føring, efter der ellers havde været optræk til et par chancer til AaB. Efter et indlæg var der klumspil i feltet, og pludselig endte bolden hos Soufian Benyamina, der med en kølig inderside placerede bolden uden for Michael Lansings rækkevidde i AaB-buret.
Midtvejs i halvlegen havde AaB to rigtigt gode tilbud til at udligne. Først lavede Kristoffer Pallesen et fremragende raid i højresiden, inden han prikke bolden videre til Jannik Pohl. Han afsluttede resolut, men på den nærmeste opstander.
Kort efter kom AaB igennem ved Jakob Ahlmann i venstresiden. Hans indlæg blev rettet af, men fandt alligevel vej til Jakub Sylvestrs pandebrask, men den lille slovak headede forbi den fjerne opstander.
Ellers blev kampen spillet i et meget lavt tempo, i flere perioder lignende et en sommerkamp og ikke den sidste test for AaB inden sæsonåbningen i Telia Parken.
Det blev lidt bedre efter pausen trods mange udskiftninger. AaB fik lidt mere tempo i opspillet, og midtvejs i halvlegen var det helt utroligt, at holdet ikke fik udlignet.
En forssvarsspiller tabte bolden til Jannik Pohl, men han lavede en dårlig førsteberøing, og kom ud i for spids en vinkel. Målmanden halvklarede, og bolden blev clearet på stregen. her endte den hos Kasper Risgård, hvis skud blev blokeret, igen endte bolden på AaB-fødder og indskiftede Filip Lesniak knaldede den på overliggeren, inden den endte hos Edison Flores, der sendte sit skud over mål.
10 minutter før tid fik AaB endnu et tilbud, men Thellufsens skud fra kanten af feltet sneg sig lige forbi stolpen.
Men endelig lykkedes udligningen et minut før tid. Edison Flores fandt Jannik Pohl med en god bold i dybden, og enne gang scorede han fra en meget spids vinkel.
På positivsiden står en meget opløftende indsats fra Jores Okore, der med det samme påtog sig en lederrolle i midterforsvaret. Usvigeligt sikker i indgrebene og også med gode opspil - han ligner allerede en gevinst. Også en anden nyerhvervelse, Kristoffer Pallesen, lavede flere gode ting.
På minussiden står offensiven, der skabte for lidt og brændte store chancer, men dog fik en enkelt pind i nettet til sidst.
AaB indleder sæsonen om en uge på udebane mod FC København.