AaB slipper for to OB-esser

Fair play betaler sig for AaB

Da­vid Niel­sen bidrog i august til OB¿s 3-2 sejr i Aalborg, men i forårspremieren i Odense 16. marts slipper Allan Olsen og de øvrige AaB¿ere for at møde deres tidligere holdkammerat.Foto: Michael Koch

Da­vid Niel­sen bidrog i august til OB¿s 3-2 sejr i Aalborg, men i forårspremieren i Odense 16. marts slipper Allan Olsen og de øvrige AaB¿ere for at møde deres tidligere holdkammerat.Foto: Michael Koch

AALBORG:AaB¿s tophold i Superligaen i fodbold har fået en lille ekstra julegave. Den svære forårspremiere 16. marts på udebane mod OB er på papiret blevet en smule lettere af, at to af OB¿s stamspillere må afsone karantæne. Både midterforsvareren Anders Møller Christensen og angriberen David Nielsen oversteg nemlig karantænegrænsen med gule kort i efterårets afsluttende udekamp mod FC Nordsjælland, hvor OB reddede 3-3 på to mål i overtiden. Nr. to efter FCK AaB kan stille med en karantænefri trup til opgøret i Odense, og avancementet fra bundregionen til førstepladsen i løbet af efteråret er sket sideløbende med, at holdet har taget et gevaldigt hop fra sidstepladsen til andenpladsen i DBU¿s fair play-konkurrence. Denne konkurrence er baseret på, at en udvalgt fair play-bedømmer efter hver kamp udfylder et pointskema i samarbejde med dommertrioen. I skemaet vurderes det enkelte hold ud fra seks kriterier - gule og røde kort, positivt spil, respekt for modstanderen, respekt for dommeren, trænere og lederes opførsel samt publikums opførsel. FCK - AaB¿s nærmeste konkurrent på pointtavlen - overvintrer i spidsen for fair play-konkurrencen med en koefficient på 7,333, fulgt af AaB med 7,236 og Randers FC med 7,222. I bunden ligger OB med 7,014 og Horsens med 6,931. Fair vej til DM I sidste sæson måtte AaB¿s bronzevindere tage til takke med 10.-pladsen på fair play-tabellen, men generelt viser erfaringen, at de mest succesrige hold også er højt placeret, hvad angår fair play. Og det gælder ikke mindst AaB, der har vundet fair play-konkurrencen tre gange - i 1995, 1999 og 2000. I de to første tilfælde blev klubben samtidig dansk mester...