AaB slog litauiske mestre 2-0

Cheftræner Kent Nielsen fik sine ønsker om en vinde og holde nullet opfyldt mod Ekranas.

Louay Chanko er stadig AaB-spiller. Foto: Michael Koch

Louay Chanko er stadig AaB-spiller. Foto: Michael Koch

Der var klar fremgang i spillet, da AaB's superligahold mandag afsluttede 10 dages træningslejr i det sydspanske med en 2-0 sejr over det litauiske mesterhold Ekranas. AaB var i fuld kontrol hele kampen, men i første halvleg kneb det med at spille sig frem til de helt åbne chancer. I anden halvleg blev AaB's spil mere direkte og Nicklas Helenius brændte en stor chance. Ekranas blev tydeligt trætte til sidst og Kent Nielsen satte en stribe friske folk på banen, og det var dem, der afgjorde kampen i de sidste fem minutter. Brasilianske Kayke sendte Louay Chanko afsted i dybden på en friløber, og svenk-syreren rundede køligt keeperen til 1-0 i det 85. minut. To minutter senere var det så Kayke selv, der afsluttede til slutresultatet 2-0. - Alt i alt var der god fremgang over hele linien, og vi holder modstanderen helt væk fra chancer. De har kun et frisparksforsøg, som Zaza redder. Der er stadig plads til forbedring, men overordnet set er jeg meget positivt, siger Kent Nielsen.