AaB sluttede med sejr

Der var afskedsfest i Gigantium Isarena, da flere af de profiler, der har kendetegnet AaB Håndbold takkede af med en sejr på 30-27 over Team Tvis Holstebro.

Kampen var dog ikke præget af det sportslige. Det var i stedet et farvel til profiler som Mads Christiansen, Henrik Toft Hansen og Jannick Green, samt træner Peter Bredsdorff - alle folk, der har haft megen succes i klubben, der kulminerede med mesterskabet i fjor. Samtidig var kampen også et farvel til AaB Håndbold, der godt nok har en pokalkamp onsdag i Fredericia, men ellers overgår til at blive Aalborg Håndbold i næste sæson. Kampen startede målrigt, da det inden opgøret stod klart, at ingen hold for alvor havde noget at spille for, men efterhånden som kampen skred frem, viste spillerne sig som de ærgærrige sportsmænd de er, og især forsvarsspillet blev intensiveret. AaB bragte sig foran med seks scoringer, men Team Tvis-Holstebro fik mindsket forspringet til blot to mål med 10 minutter igen. Især gæsternes unge målmand Rasmus Lund imponerede med flere gode redninger. AaB formåede dog at hive et smalt stik hjem med Lonas Larholm som afgørende målscorer til 28-27. Henrik Toft Hansen scorede otte gange.