AaB-spillere må forberede sig forskelligt

Optakten til lørdagens kamp mod AGF bliver vidt forskellig for AaB-truppen, som er splittet på grund af småskader og landholdsudtagelser. Blandt andet måtte Jeppe Curth udgå af tirsdagens træning.

Rune Gleerup,
AaB-angriber Jeppe Curth døjer fortsat med rygproblemer. Foto: Grete Dahl.
Fodbold 9. september 2008 16:19

- Man vil jo gerne have alle spillere til rådighed, så de fik optimal træning, men samtidig er det godt for klubben at have spillere på landshold, siger assistenttræner Allan Kuhn. Det er endnu usikkert, om Michael Jacobsen, Thomas Enevoldsen, Marek Saganowski og Michael Beauchamp spiller lørdag, efter deres landskampe i midtugen. - Det afhænger af, hvilken forfatning de vender tilbage i. Men landsholdsspillerne er jo i sagens natur nogle af vores bedste folk, fortæller Allan Kuhn. Landsholdsspillerne er ikke de eneste, som misser en del af træningen op til AGF-kampen. - Nogle spillere må holde lidt igen, på grund af småskader, siger Allan Kuhn, der dog kunne glæde sig over, at Martin Pedersen og Kasper Risgård trænede med for fuld kraft tirsdag. Desværre for AaB måtte Jeppe Curth forlade tirsdagens træning, da han stadig døjer med rygproblemer. - Vi mener, at det er en muskel i ryggen, som er blevet forstrukket, så jeg sparer ryggen lidt, siger Jeppe Curth, som fortsatte træningen på kondicykel. - Jeg regner med at spille lørdag. Der er ikke noget, der taler for, at jeg ikke spiller, fastslår AaB-angriberen. Hør interview med Jeppe Curth her: {{-------------------------------- LYD: 0909 JEPPE CURTH TID: 01:00 UD : ... ----------------------------------}}

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...