AaB-spillere tager ansvar for nedtur

AaB-lejren holdt mandag et timelangt møde om de skuffende resultater på hjemmebanen

Jep­pe Curth i en me­get si­gen­de po­si­tur, som for­tæl­ler me­get om AaB’s præs­ta­tio­ner på eget græs i de se­nes­te tre hjem­me­kam­pe.scan­pix

Jep­pe Curth i en me­get si­gen­de po­si­tur, som for­tæl­ler me­get om AaB’s præs­ta­tio­ner på eget græs i de se­nes­te tre hjem­me­kam­pe.scan­pix

AALBORG:Om det var et decideret krisemøde eller ej, melder historien ikke noget om. Men én ting er dog sikkert. Den snak, som AaB’ superligaspillere og cheftræner Erik Hamrén altid tager inden starten på mandagens træningspas, tog betydelig længere tid end den plejer. - Ind i mellem blev der talt højt, men det var godt at få vendt tingene, siger anfører Jimmy Nielsen om det timelange møde, hvor den seneste tids manglende resultater på hjemmebane selvsagt var på dagsordenen. - Det kan ikke passe, at vi på udebane kan det hele, og så falder fuldstændig sammen på Aalborg Stadion. Alle mand skal tage mere ansvar og vise vilje og aggressivitet i stedet for bare at gemme sig. Det gælder både den fysiske indsats og rent verbalt, siger Jimmy Nielsen. Fokus på dødbolde En af de ting, som også blev vendt, var modstandernes dødbolde. De har kostet dyrt for AaB i de seneste tre hjemmekampe, som alle er blevet tabt med en samlet målscore på 0-8. - Vi har i alle tre kampe lavet de samme fejl og kommet bagud, hvilket har gjort det hele unødvendigt svært for os. Det er ikke godt nok, at vi ikke lærer af den slags fejl, og det skal vi have rettet op på, siger Erik Hamrén. Det kan AaB allerede gøre i morgen aften, hvor de på udebane møder Brøndby. - Vi glæder os meget til den kamp og såmænd også hjemmekampen på søndag mod Silkeborg, hvor vi vil rejse os, lyder det fra Jimmy Nielsen.