AaB-stjerner på besøg

Biersted mikropiger deltog i et afsluttende stævne i NUBI Foto: Michael Bygballe

Biersted mikropiger deltog i et afsluttende stævne i NUBI Foto: Michael Bygballe

BIERSTED:Biersted IF holder i eftermiddag sæson-afslutning for miniput, miniputpiger og lilleput. - Vi har været så heldige at få arrangeret et besøg af AaB-spillere. Thomas Kortegaard og to brasilianere vil komme og vise tricks og tekniske færdigheder i hallen, fortæller Lisbeth Selvejer Sørensen fra Biersted IF. Afslutningen slutter med spisning i cafeteriet og overrækkelse af erindringsgaver. - Som en af AaBs samarbejdsklubber får vi årligt tildelt 50 billettter til en superligakamp, og vi har i år valgt at netop disse hold skal tilgodeses. De skal se kampen AaB mod Silkeborg søndag 29. oktober, fortæller Lisbeth Selvejer Sørensen. De yngste hold har allerede haft afslutning med lege i hallen og spisning sammen med forældre og søskende. Tre podehold, et mikropigehold samt tre mikrohold deltog i det afsluttende stævne i NUBI, hvor der blev spillet tre-mandsbold på bandebaner.