AaB-supportere bedre til at råbe end spille

AALBORG:AaB Support Club deltog med to hold i Inde-DM for fanklubber, som blev afviklet i Odense, og trods ihærdige anstrengelser måtte de to hold tage hjem uden medaljer. Inde-DM/Fair Fans Cup blev endnu engang en succes med 24 tilmeldte hold. Stævnet blev afviklet i FKS-Hallerne i Dyrup på Fyn med OB's officielle fanklub, Tigers, som arrangør. Ingen af ASC's udsendte hold kunne dog vende hjem til Nordjylland med pokal og medaljer. FC Blue Boys tabte 4 af de 5 indledende kampe og måtte forlade stævnet efter de indledende kampe. De Røde Hunde klarede sig noget bedre og vandt 4 af sine 5 indledende kampe. I kvartfinalen måtte holdet dog bøje sig for FC Nordsjælland, men kunne dog forlade stævnet efter en udmærket indsats og en flot samlet målscore på 16-3. Stævnet blev vundet af det ene af OB's hold, som blandt andet stillede op med den tidligere landsholdsspiller Per Pedersen. FCK's to deltagende hold endte på 2. og 3. pladsen. jeege