AaB tabte DM-finale

Favoritterne fra Århus FK vandt kvindernes floorball-finale

AaB Floorball kæmpede godt, men måtte se sig slået i DM-finalen mod Århus.Arkivfoto: Peter Broen

AaB Floorball kæmpede godt, men måtte se sig slået i DM-finalen mod Århus.Arkivfoto: Peter Broen

RANDERS:AaB Floorball’s kvinder spillede lørdag eftermiddag DM-finale mod Århus FK. Århusianerne var storfavoritter, og trak sig da også sejrrigt ud af opgøret, der blev spillet i Randers. Kampen blev dog tættere end forventet, idet Århus FK ”kun” vandt med 4-2.

AaB praktiserede hele kampen en afventende og defensiv taktik og havde held med det i en tæt første periode, der endte uafgjort 2-2. Carina Vestergaard og Eva Knudsen scorede de to mål for AaB, der også var godt med i anden periode. Her lykkedes det dog favoritterne fra Århus at nette en enkelt gang.

Kampen var tæt hele vejen, og mod slutningen af tredje og sidste periode tog AaB sin målmand ud i bestræbelserne på at fremtvinge en udligning.

I stedet fik en Århus-spiller fat i bolden og kunne score i et tomt net til slutresultatet 4-2.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden