AaB tæt på norsk landsholdsstopper

Makkeren til Brede Hangeland i det norske centerforsvar, Kjetil Wæhler, er tæt på skifte til AaB.

Kjetil Wæhler er klar til at tørne ud for AaB. Foto: Scanpix.

Kjetil Wæhler er klar til at tørne ud for AaB. Foto: Scanpix.

Ifølge det norske site nett.avisen.no, er det kun detaljer som skiller Wæhler fra at lave en overgang til AaB. Aktuelt optræder den 32-årige Kjetil Wæhler for den norske klub Vålerenga, hvor han er en af klubbens nøglespillere. Erik Hamrén forsøgte sidste år forgæves forsøgt at lokke Wæhler til Rosenborg. - Det har jeg ingen kommentarer til, siger AaB's sportsdirektør Lynge Jakobsen. Kjetil Wæhler startede sin karriere i Lyn. Herfra blev han solgt til engelske Wimbledon, hvor han imidlertid aldrig fik succes. Over et lejeophold hos Moss endte forsvarsspilleren i Vålerenga, hvor han har været med til at stabilisere forsvaret siden 2002. I 2005 var Kjetil Wæhler assisterende kaptajn, da Vålerenga hjemførte det norske mesterskab. I Vålerenga har Kjetil Wæhler i flere sæsoner spillet sammen med den tidligere AaB-back Allan K. Jepsen. På klubbens hjemmeside beskrives Wæhler som en solid, bestemt og heroisk forsvarsspiller. Som en sikker kriger når klubben går i kamp. Wæhler har kontrakt med Vålerenga til 2011, og skal dermed købes fri af AaB.