AaB tævede tamme tyre

Der var kun et hold på isen i Gigantium lørdag aften, og hvis AaB Ishockey ikke havde taget sig en lur, så ville ydmygelsen have været total. AaB slog Rødovre Mighty Bulls 6-4.

8
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jubel efter en af de seks AaB-scoringer hjemme mod Rødovre lørdag aften. Foto: Claus Søndberg

Rødovre Mighty Bulls havde slået AaB Ishockey med 3-0 i det første kvartfinaleopgør, og nordjyderne havde derfor meget at bevise i den første hjemmebanekamp i Gigantium. Efter en småkedelig indledning tog hjemmeholdet grebet om kampen, og da der resterede ni minutter af første periode sendte Robin Bergman pucken i kassen efter en perfekt tværpassning fra Tobias Kisum. Den føring blev udbygget til 2-0 kort efter, da Rasmus Olsen tog en tur på tværs af isen. Turen fra venstre mod højre endte med en suveræn afslutning, hvor pucken blev sat flat ind i venstre målhjørne. Opløftende opvisning Anden periode blev præget af mange udvisninger, hvor udeholdet kunne noteres for hele seks af slagsen. Det gav AaB Ishockey gode arbejdsbetingelser, som blev udnyttet til fulde. Robin Bergman scorede til 3-0, hvorefter Kasper Degn gjorde det til 4-0, inden Robin Bergman igen var på pletten med sin tredje scoring. 6-0 blev det også ved Lasse Jul Korsgaard, da der manglede syv minutter af perioden, og så lignede det en regulær slagtning. Herefter faldt spillerne fra AaB Ishockey i søvn, og med tre hurtige scoringer var Rødovre Mighty Bulls pludselig med i kampen igen. Intet comeback Sidste periode blev en stille omgang, hvor de to hold ikke kunne bygge videre på den underholdende målfest. AaB Ishockey havde styr på begivenhederne, og hvis der var opstået tvivl efter første kvartfinalekamp, så skulle den vist være forsvundet efter lørdagens opgør. De 1409 tilskuere blev godt underholdt i Gigantium, hvor hjemmeholdet hentede en fortjent sejr på 6-4. Gæsternes sidste scoring blev sat ind, da der resterede 57 sekunder.